Udskriv
Lejre Forsøgscenter for grupper
Adresse Slangealleen 2
DK-4320 Lejre
Telefon +45 46480878
Fax +45 46481405
Hjemmeside www.lejrecenter.dk
Email lejre@lejre-center.dk
Kapacitet:
Rundvisning:
Ja/yes
Pris pr. time:
550
Max. antal personer:
30

Afstand:
Roskilde:
7 km

Lejre Forsøgscenter er en spændende ramme om en anderledes udflugt i det grønne. Tag madkurven med og slå jer ned overalt i det bakkede landskab, hvor køer, får, geder, ænder, gæs og høns går frit omkring.

I aktivitetsområdet Båldalen kan børnene prøve kræfter med jernalderens både, redskaber og madlavning.

I Jernalderlandsbyen bor og lever folk som for 2000 år siden. I skoven ligger offermosen, hvor datidens mennesker ofrede heste, okser og mad til guderne.

Pottemager og væver arbejder i de historiske værksteder.
I de stråtækte Landbohuse fra 1850´erne tager husmanden og hans kone imod.

Forskellige aktiviteter gennem hele sæsonen.

Specielt for grupper
Lejre Forsøgscenter tilbyder guidede ture og oplevelsesrige udflugter for grupper og firmaer. Om I er 10 eller 200 personer eller har 2 timer eller et par dage til rådighed, så skræddersyr vi et arrangement for jer. Aktiviteter kan f.eks. være sjove konkurrencer med spydkast, øksekast, træklatring med klatreinstruktør og oldtidsmadlavning over bål evt. kombineret med overnatning i samiske telte, oldtidshuse eller i det fri.

Ring og hør nærmere.

DESTINATION ROSKILDE
Roskilde Lejre Turistbureau
Gullandsstræde 15, 4000 Roskilde
Tlf. (+45) 46 31 65 65 Fax (+45) 46 31 65 60
visit@roskilde.dk