1001 fortællinger om Danmark
Et klik på nettet, mobilen eller på bilens GPS. Andet kræver det ikke at få adgang til de 1001 fortællinger om alt fra kongeslotte til sindssygeanstalter, fra gravhøje til motorvejsbroer, monumenter og megalitter til fund og fortidsminder, som ligger på Kulturarvsstyrelsen nye website "1001 fortællinger om Danmark". Fortællingerne er skrevet af 180 af landets fremmeste eksperter inden for kulturarv og historie og skal inspirere til en søndagstur eller en længere rejse i landet.









