Udskriv
Ledreborg Slot & Park for grupper
Adresse Ledreborg Alle 2
4320 Lejre
Telefon 46480038
Fax 46480480
Hjemmeside www.ledreborgslot.dk
Email info@ledreborgslot.dk
Kapacitet:
Rundvisning:
Ja/yes

Afstand:
Roskilde:
7 km

Ledreborg Slot ved Lejre, kun 7 km fra Roskilde, er et af landets bedst bevarede rokokoanlæg.

Nordeuropas længste allé fører direkte op til slottet. Bag dette flotte anlæg stod greve Johan Ludvig Holstein, en af datidens ledende skikkelser inden for politik og kultur. Og den dag i dag er det stadig familien Holstein-Ledreborg, der bor på slottet.

Slottet
"Det er det vidunderligste smukke sted her i Danmark".
Således beskrevet af Storfyrstinde Olga, søster til den sidste Tsar af Rusland efter at hun havde besøgt Ledreborg i 1947.

Et besøg på Ledreborg er en spændende oplevelse for hele familien.
Hovedbygningen fra 1742 rummer en enestående samling af malerier, gobeliner og møbler.

Specielt for Ledreborg og efterhånden et særsyn i Europa er, at interiøret stort set er som for 250 år siden. På væggene hænger over 600 malerier tæt sammen, som det var på mode dengang.

Gobelinsalen er domineret af sjældne gobeliner fra midten af 1700-tallet. Riddersalen med prægtige stukarbejder rummer familien Holsteins portrætter malet af rokokotidens kendte danske kunstnere og kapellet i den højre del af bygningen er præget af den private atmosfære, der omgiver alle rummene på Ledreborg. Slotskøkkenet, der var i brug helt frem til 1951, kan ses i kælderen, hvor også slottets fangehul findes.

Parken
Når man ser ud af Riddersalens sydvendte vinduer, overraskes man af udsigten til den dybe dal, der i det 18. århundrede forvandledes til en terrassehave i fransk stil, midt i den 80 hektar store skovbevoksede slotspark. I maj og juni blomstrer det store pæonbed. I parken er der mange spændende naturskulpturer af billedhuggeren Jørn Hansen. Der findes også den spændende Jungle-eventyrsti, en sommerjungle gennem store skræpper, med hængebro, svingtov, træer med rødderne opad, mærkelige dyr og kreationer. Desuden findes den store labyrint og mulighed for en spændende skattejagt.

Specielle arrangementer
Der kan hele året afholdes mange former for festmiddage, store events, konferencer og arrangementer med selskaber fra 50 til flere tusinde deltagere.

Der kan bl.a. tilbydes Jagthornsblæsere, operasangere, bueskydning, falkoneropvisning, vinsmagning i det gamle køkken og meget mere.

For yderligere information kontakt Godskontoret, eller se slottets hjemmeside, www.ledreborgslot.dk

Grupper - Rundvisning
Fra 1/5 - 30/9 er der mulighed for bestilling af rundvisning, både for voksne og for børnegrupper, med slottets egne guider eller med turistbureauets guider.

Der kan også tilbydes Champagnerundvisning, hvor der serveres champagne med snacks i Familiesalen, i Østfløjen, som normalt er lukket for publikum.

Restaurant Herthadalen, godsets egen restaurant, ligger tæt ved. Tlf. 46 48 01 57, www.herthadalen.dk.

Julehygge
Restaurant Herthadalen ligger i den smukke skov med udsigt over Knapsø. Reserver et julebord på tlf. 46480157.
Til julefrokost eller hygge over gløgg og æbleskiver.
DESTINATION ROSKILDE
Roskilde Lejre Turistbureau
Gullandsstræde 15, 4000 Roskilde
Tlf. (+45) 46 31 65 65 Fax (+45) 46 31 65 60
visit@roskilde.dk